Books / nonfiction

Når mørket sænker sig : om at forstå selvmord


Description


Selvmordet og dets årsager belyses historisk, litterært, kulturelt og videnskabeligt. Som professionel psykolog med personlige erfaringer som maniodepressiv beskriver forfatteren selvmorderes psykologi, sociologi og biologi og belyser det med et omfattende eksempelmateriale.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2001

By

By

Anny Skov Madsen

d. 2. Mar. 2001

Den amerikanske psykolog og professor har skrevet et bemærkelsesværdigt digert værk om selvmord set historisk, litterært, kulturelt og videnskabeligt. Også hendes egne dyrekøbte erfaringer med sygdom og selvmordsforsøg er inddraget. Bogen er således præget af en enestående faglig og personlig indsigt i selvmordets psykologi, sociologi og biologi. Selvmordsraten er stigende og depression og sindslidelser står ofte bag selvmord eller forsøg herpå. Her beskæftiger forfatteren sig primært med selvmord begået af personer op til ca. 40 år. Selvmordsepidemier, "populære" selvmordssteder, forebyggelse af selvmord, herunder også debatten om våbenkontrol er medtaget. Der er en højere selvmordsprocent blandt kunstnere og der er i noterne en lang liste bl.a.: Tove Ditlevsen, E. Hemingway, Anne Sexton, Sylvia Plath, Stefan Zweig. Bogen er spækket med kulturhistorisk stof, og de mange velvalgte litterære citater om psykiske tilstande gør bogen interessant for en langt større kreds end den rent faglige. Der er en indledning om selvmord i Danmark, et udførligt noteapparat, adresser på danske foreninger m.v. og register.