Books / fiction for children / gys

Når uheldet er ude - og andre gys


Description


5 gys- og gru-historier, hvor der foregår uhyggelige, ækle, overnaturlige og skræmmende ting. Slutningerne er meget overraskende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Feb. 2002

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 7. Feb. 2002

Her er 5 små historier, hvor læserne får gys og gru for alle pengene. Bogen er en rød Dingo med 1 prik, dvs. at den er beregnet for læsere i 6. og 7. klasse. Indholdsmæssigt kan den dog sagtens læses af ældre elever, der evt. ikke læser så godt. Orla Klausen har illustreret godt og uhyggeligt, og han har valgt at understrege nogle vigtige steder i teksten. Historiernes spændingskurve er nogenlunde ens. Begyndelsen foregår i forholdsvis normale omgivelser. Dernæst sker der flere og flere uforklarlige, mærkelige og helt unaturlige, ækle og uhyggelige ting, så slutningen kan blive rigtig skræmmende og i nogle af historierne ligefrem makaber. I en af historierne er der f.eks. en dreng, der bliver ædt levende af rotter, i en anden et væmmeligt uhyre og i andre igen diverse spøgelser. Det er bedst at tro på historierne, mens man læser dem, ellers falder de selvfølgelig lidt til jorden. Jeg er dog overbevist om, at der er masser af læsere til disse gys. Forsiden viser et uhyre, der forfølger to meget skræmte drenge og bagsideteksten vækker fint nysgerrigheden for, hvad disse historier mon handler om.