De fire små pegebøger i stift pap handler om hverdagssituationer for en lille dreng. Uden hans venner gik det ikke. De deltager, når han leger, køber ind, bager, vander blomster og skal iseng. Vennerne hedder Kurt, Millie, Willy, Frede, George og Hvide. De er henholdsvis en krokodille, en elefant, en giraf, et næsehorn, en abe og en isbjørn - kort sagt hans tøjdyr. Nick Butterworther hidtil kendt for sine billedbøger med religiøst indhold, så hans streg er velkendt. Farverne er pastelagtige, og stemningen tryg og hyggelig uden nogen form for religiøsitet. Det er søde,velkendte situationer, som skildres. Det kan være en ensom affære at være enebarn, men disse fire pegebøger viser, at man sagtens kan more sig - hvis man har nogle gode tøjdyrsvenner. Selv om jegtil enhver tid vil foretrække dem af kød og blod. Børn fra 1 år vil hygge sig og selv kunne bladre i pegebøgerne.