Books / fiction for children / noveller

Næste gang du rejser -


Description


Den lille elefantunge, Tibula To, skal undvære sin mor, som skal ud at rejse i to uger. Tibula To vil prøve at komme op til månen, så hans mor kan se ham. Han øver sig i at svømme, så han kan svømme ud til månens spejlbillede i floden og nå månen ad den vej.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 2011

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 9. Dec. 2011

Næste gang du rejser henvender sig til børn fra 3-7 år. Bogen kan læses for at formidle emnerne savn og ensomhed, eller til hyggelig højtlæsning.

Den lille elefantunge, Tibula To, skal undvære sin mor, som skal ud at rejse i 2 uger. TT savner hende og prøver at komme op til månen, så moren kan se ham. Han vil lære at svømme, så han kan svømme ud til månens spejlbillede og nå månen ad den vej. Dagene går hurtigt, mens han øver sig i svømning, og pludselig en morgen kommer hans mor og ser, at han har lært at svømme. TT siger, at næste gang hun rejser, vil han lære at flyve. Annette Herzog har skrevet den hjertevarme tekst, som er helt i øjenhøjde med billedbogslæserne. Der er mange fine beskrivelser, fx hvordan snablen på TT's mor først bliver så lille som en løvehale, derefter som en regnorm og til sidst som et myreben, da hun vinker farvel. Bodil Molichs fabulerende illustrationer i blandingsteknik supplerer teksten flot. Der er ægte afrikansk stemning med dybsorte nattebilleder og farvestrålende klædedragter, samt masser af humor, fx morens krokodilleskindstaske, som er en hel krokodille med et håndtag i ryggen og som ser forbavsende levende ud. AH og BM er kendte hver for sig, men har ikke tidligere lavet bøger sammen.

Der findes andre billedbøger om at savne nogen, bl.a. Mette savner far af Lene Fauerby, som er for de lidt yngre børn.

Næste gang du rejser er en vidunderlig bog, som er både humoristisk, poetisk og rørende - uden at være sentimental.