Næsten kun om kærlighed

I C. S.'s nye digtsamling ses dybt ind i vort 70'er-samfunds militante effektivitets-jag med spildprodukter som arbejdsløshed, familieopløsning, nervesvækkelse og forskydninger affølelsesmæssig art: kærligheden duer ikke rigtig, er for vanskelig at håndtere, ja, kan praktisk taget ikke fungere i forbindelse med arbejdet ved samlebåndet. Rundt omkring i bogen, som er holdt iet præcist, situationsbeskrivende sprog uden lyriske pyntesløjfer, tappes personerne for de kræfter, der under mindre effektive omstændigheder kunne bruges som kærlighedsgivende overskud. I denhårde verden digtene fremstiller, bliver personerne til stål eller bryder sammen, og ofrene er således at finde overalt. Til bogens formelle struktur hører en spredt opstilling af en rækkeserie-digte, som fortæller en slags fortsatte historier. Det giver nogle spændende længdesnit med perspektivforskydninger og tematiske gentagelser, som enkeltdigte vanskeligt kan rumme. - Næstenkun om kærlighed forholder sig hele tidenkonkret til vores 70'er-dagligdag og fortæller uhyggelig præcist om dens omkostninger. Dens erfaringsverden ligger tæt opad Vita AndersensTryghedsnarkomaner, og jeg tror den finder mange læsere.

Read the full assessment