Books / nonfiction / biografier

Nalle : et liv ad omveje


Description


På baggrund af interviews med Nalle og personer omkring ham fortælles historien om Rock Nalles liv med mange op- og nedture, hvor musikken, men også stofferne, har spillet den store rolle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2010

By

By

Søren Brunbech

d. 5. July 2010

Historien om Nalle er af interesse mest for den trofaste fanskare, og måske centreret omkring Fyn og Odense, der har været basis for hans lange karriere og for hans menneskelige op- og nedture.

Klaus Knakkergaard, der er journalist på Fyens Stiftstidende, skriver om Odense-drengen Roland Lyhr Sørensens - alias Rock Nalles eller bare Nalles - noget turbulente liv og musiker-karriere. Nalle voksede op i trygge rammer i arbejderhjemmet i Odense, men kom på kant med kammerater og skole fordi han slog på tæven, når han blev drillet med sin kraftige overvægt. Som 17-årig stak han til søs og tilbragte et par år i Australien. Han hævdede sig tidligt i det spirende odenseanske rock- og pigtrådsmiljø, og nåede også anerkendelse på landsplan. En mislykket fedme-operation var blandt årsagerne til et heroin-misbrug og et liv som tigger, indtil en Minnesota-kur bragte ham på fode igen. I en sen alder har han fået bred anerkendelse for sin mere bluesagtige stil. Forfatteren har brugt hovedpersonen selv og hans nærmeste omgangskreds som kilde. Bogen indeholder en del Odense-kolorit, men skæmmes af lidt rigelige sprog- og korrekturfejl. Illustreret med enkelte fotografier og med en fortegnelse over Nalles udgivelser bagest.

Midtvejs i Nalles karrieren skrev Erik Thygesen Nalle : rockens arbejdsmand, 1982.

Musikeren Roland Lyhr Sørensen, alias Nalle, er stadig en populær skikkelse på danske spillesteder, og hans fans får her historien om hans lange musikerkarriere og hans omtumlede liv.