To nye billedbøger i serien om pigen Nanna, for 2-4-årige og deres voksne.
Der er tidligere i 1999 udkommet bogen Noa på sygehuset. Og i starten af 2007 udkom to andre bøger i serien, bl.a. Noa og bedstefar. Her er det to til serien, med forholdsvis tykke sider, som virker lidt plastikagtige i materialet. Begge bøger har pigen Nanna som hovedperson. I Nanna hjælper mor holder Nanna fri sammen med mor, og de laver ting sammen, gør rent og køber sko til Nanna. I Nanna og mors mave skal Nanna være storesøster. Men det er rigtig svært at vente på at baby kommer ud af mors mave. Sproget er meget mundret og tekstmængden passer fint til en god oplæsningsstund. Illustrationerne i begge bøger er er meget enkle. De er udført i den tegnestil, der karakteriserer mange af billedbogsudgivelserne fra det flamske område. Gouache malet med en bred pensel, sort kontur og stiliserede ansigtstræk. Der er brugt varme, mættede farver, som understreger bøgernes grundstemning.
Der findes en række pege- og billedbøger om at blive storesøster, men denne vil fint kunne komme med i gruppen, fordi den retter sig mod de helt mindste. Om indkøb og rengøring er der ikke andre bøger med denne kombination og sværhedsgrad.
To søde bøger med en god brugsværdi indenfor emnerne at blive storesøster og om at hjælpe til derhjemme, for de mindste fra 1 1/2-2 år.