I dette fjerde og sidste bind af romanværket om Napoleon sidder han i 1812 i det brændende Moskva og overvejer situationen. Han er på magtens tinde, men han mærker den brændte jords taktik under sig, og den store nedtur starter. Han er stærkt presset af englænderne og Wellington i Spanien, og han må snart trække sig tilbage fra Rusland med store tab. Slutningen kendes: abdikation, Elba, Wienerkongressen, de 100 dages kejserdømme, der ender med Waterloo. Alligevel holder læseren ved for at opleve slutningen på dette eventyrlige og usædvanlige livsforløb. Forf. har levet sig ind i myten N., og han skildrer både ham (N.s inderste tanker gengives også i dette bind minutiøst) og tiden spændende selvom der, som i de forrige bind, er et vist mål af gentagelse og staccatoagtigt sprog som stilelement. Igennem de fire bind har læseren fået et godt gennemarbejdet og detaljeret billede af N., men alligevel tror jeg, at bogen er af størst intersse for inkarnerede N. fans. Maleriet på forsiden viser den knuste N., der dog stadig har kraften til sejr i sig. Godt, at trykfejlen på bagsiden, der lader N. dø i 1812, ikke er sand, for så havde vi ikke fået Waterloo med.