Den verdensfjerne Oxford-professor, Clive Staples Lewis (1898-1963), levede et beskyttet liv bag universitetets mure, hvor han helligede sig sin undervisning og sine studier. Men han er i dag mest kendt for sine børnebøger, og Narnia-fortællingerne er hans hovedværk. Filmen Narnia - prins Caspian kan ses som en slags børneudgave af Tolkiens Ringenes herre, men filmatiseringen indeholder dog uhygge og voldsomme optrin, som har fået Medierådet til at fraråde den for børn under 11 år.
Da Fyrst Miraz får en søn, beordrer han tronarvingen Prins Caspian myrdet for selv at tilrane sig kronen. Men prinsen undslipper med nød og næppe. Han og riget Narnia er dog i så stor nød, at der må blæses i et magisk horn efter hjælp. Og hjælpen kommer i form af fire børn, som lever et almindeligt liv i England, men som i Narnia er konger og dronninger. Deres lidenhed til trods får de samlet en hær, der kan udfordre Miraz' horder. Og sejre i det endelige slag, hvilket ikke mindst skyldes det stovte løve Aslan.
Sagnlandet Narnia er som nævnt beslægtet med Tolkiens univers, og Astrid Lindgren har formodentlig fundet inspiration hos C.S. Lewis til Brødrene Løvehjerte. Og der er ingen tvivl om, at J.K. Rowling og Harry Potter kan deres Narnia!.
Det er stort, storladent og har en patos så tyk, at man kan skære i den. Der er mange flotte, computergenererede scener, men filmen er samtidig lidt fersk, glat og overfladisk, som det ofte er tilfældet, når Walt Disney Pictures omplanter litterære klassikere til realfilm.