Den debuterende 19-årige forfatter skriver på godt og ondt af karsken bælg. Karsken bælg kan give et vidunderligt glimt af "det virkelige liv", så man næsten kan glemme, at det bare er ord på papir. Men det glimter mest, hvis læseren fornemmer et bevidst sprogligt og formmæssigt valg i forfatterens måde at fortælle historien på. Og det er ikke så ofte tilfældet i "Natashas nætter". Therese er 19 år, har det perfekte ydre, det perfekte liv og den perfekte kæreste. Men hun keder sig lidt og reflekterer på en kontaktannonce. Det leder til mangt og meget, og ikke mindst en voldtægt fremmer hendes karriere. Det var godt nok hårdt, voldtægten, men på den anden side, var voldtægtsmanden ret lækker. Hun kommer ligeledes i lag med en instruktør på Zentropa med hvem hun går på Nasa i en totalt fed cognacfarvet læderjakke fra Notabene og de drikker Corona og ryger hvid Kings. Der er megen "namedropping", et litterært kneb, som ofte bruges til at fremstille det tingsliggjorte forhold mellem mennesker. Jeg synes ikke det virker som om forfatteren "vil noget" med varebeskrivelserne, og de kommer til at fremstå som netop varebeskrivelser. Bogen giver, muligvis bagom forfatterens vidende, et billede af en bestemt kreds af den smarte storby ungdom.