Books / fiction / roman

Natten er min


Description


Krimi. Ved et 20-års skolejubilæum finder Jean ud af, at en morder går løs. Flere tidligere skoleveninder er omkommet ved mistænkelige ulykker, og da Jean leder efter en sammenhæng kommer hun selv i overhængende fare.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2005

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 16. Sep. 2005

Higgins Clark er er en gammel trofast leverandør af "gæt med"-krimier. Denne gang gennemfører hun et klassisk plot, hvor hun først præsenterer os for en lukket kreds, hvor vi skal regne ud hvem af fem mænd, der er den onde seriemorder. Under et tyveårs skolejubilæum går det op for deltagerne, at usandsynligt mange af klassens piger er omkommet ved sære ulykker. Læserne ved fra begyndelsen, at det er en af de mandlige elever, der har brugt den mellemliggende tid på at hævne de ungdommelige forhånelser, han i sin tid blev udsat for. Clark har svært ved at begrænse sine vidtløftigheder, og de portrætter hun tegner er psykologisk helt hen i vejret. Kan man forestille sig en træt Christie, som skriver videre for at betale en gammel gæld, har man en god fornemmelse for Clark. På trods af alle indvendinger, har hun dog en stor fanskare, og vi der jævnligt pakker BK lånere ved, at hun lige er sagen til de (mange!) ældre damer, der nyder at læse om mord, men som stejler ved den mindste antydning af sex.