Farverige naturhistorier fortalt af en af dansk vandbiologis grand old men. For kratluskere og læsere med interesse i ferskvandsbiologi.
En bog med naturhistorier fra de danske vandløb. Bent Lauge Madsen beskriver vandløbenes natur med henblik på livet hos vandinsekterne. Hvert kapitel har sit hovedfokus som fx de forskellige vandløbstyper, biologer og forskere, ferskvandsinsekterne og årets gang i vandløbet. Den tospaltede tekst er på et alment niveau, og ledsages af fotos, akvareller, figurer og infobokse. Sidst håndbogs- og kildefortegnelse. Bent Lauge Madsen er biolog og blandt andet medforfatter til den danske vandløbslov samt en mængde andre udgivelser og artikler indenfor biologien.
Lauge Madsen beskriver livet og bogen som en mæandreret rejse, altså som de bugtninger et vandløb gør sig helt naturligt, og det er en passende beskrivelse. Bogen fortæller mere naturhistorier, end laver et komplet overblik over de danske vandløbs insekter. Missionen er historierne, og bogen kommer vidt omkring og byder på interessant læsning, hvor der er plads til beskrivelser af dyr, levesteder og vandløbenes karakteristika men også den mere personlige oplevelse fra vandets bred. Og den endelige mission er at lokke læseren ud på egen udforskning. Sympatisk og dygtig naturformidling.
Naturen i Danmark. De ferske vande har en mere pragmatisk tilgang til naturbeskrivelsen.