Inspirerende og nyttig bog om den nye Nationalpark Mols Bjerge for både turister og lokale, som går ture i den flotte natur i Mols Bjerge og omegn.
Forfatteren, der er biolog og naturvejleder, fortæller som indledning om landskabernes opståen og historie i Molslandet. Han gennemgår i en række korte afsnit 52 lokaliteter - en for hver uge året rundt - heri fortæller han naturhistorier om planter og dyrs afhængighed af landskabet og dets pleje. Herunder beskriver han både kendte og ukendte fugle, sommerfugle, insekter, svampe og planter. Hvert afsnit er illustreret med fine, små farvefotografier af dyr og planter, kørselsvejledning og kort over de forskellige områders specialiteter.
Der er udgivet flere bøger om Mols Bjerge, men dette er den første bog om Nationalpark Mols Bjerge.
En indbydende og aktuel naturhistorisk bog der er underholdende læsning i lænestolen, men som bliver bedst udnyttet ved at blive medtaget på vandreture i nationalparken.