Books / nonfiction for children

Naturvæsner


Description


Ideer til at lave forskellige små væsner i naturmaterialer: alfer, nisser, høns, får, harer, fugle, fisk, Josef og Maria, de tre vise mænd m.m.
Side 8-9: Alfer (af kogle, fjer og frø); side 16: Skaller (som lam); side 16: Lam (af skaller, sten og oasis); side 17-19: Blomsterkranse; side 20-25: Uroer (Fugleuro og engleuro); side 30-31: Høns (af æg og nødder eller kogler og nødder); side 32-33: Får (af piberensere og uld); side 34-35: Harer (af piberensere og uld); side 36 37: Gæs (af piberensere og uld); side 48: Heste (af piberensere og uld); side 49: Nisser (af kogle, stof og uld); side 50: Egern (af kogle, nød og fjer); side 64-67: Tog (af papruller, æsker, mos og kogler); side 68-69: Nisser (af sten, avis, mos og filt); side 70-71: Heste (af papruller, pinde og mos).

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 1996

By

By

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 7. Nov. 1996

Hobbyarbejde med naturmaterialer kan være en ganske billig beskæftigelse. Grundmaterialerne i denne bog er da også ting fra naturen: kogler, bark, "flyvere" fra ahorn, judaspenge, lav og mos, diverse skaller og sneglehuse, nødder, ris, tørre bær og valmuekapsler, men derudover også ting til at gøre produkterne mere raffinerede med, såsom: filt, fjer, perler, uld, glimmer og rouge. Så kan man også, ved hjælp af de gode og klare vejledninger og de smukke farvefotos af alle modeller samlet i flotte opstillinger, lave nogle herlige væsner til alle årstider. Her er fx alfer, tre vise mænd, nisser (til hele året), fugle, forårspiger, legende drenge, engle, uroer, dyr, Josef og Maria, et mos-tog, kranse, havfruer og meget andet. Alle idéerne er ment som forslag til individuel bearbejdelse, og de kan fremstilles af børn fra før skolealderen til og med indskolingen med lidt voksenhjælp - derudover på egen hånd langt op i skoleforløbet. Et flot supplement til bøger for nogenlunde samme aldersgruppe som fx Dette Kim: Leg med naturmaterialer : efterår og vinter 93 og Leg med naturmaterialer : forår og sommer 94, G. Chapman: Ting af træ: - og andre skatte fra skov og krat 96 og T. Joner: Natur 95.


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 1996

By

By

Tove Delica

d. 7. Nov. 1996

Naturvæsner er i denne bog alskens skabninger lige fra alfer, nisser, mus, fugle o.m.a. Vi møder både kong Neptun lavet af blåmuslinger, alkovenisser lavet af valmuekapsler og et tørret granatæble, klematis- engle (!) af klematisfrø osv. Hvordan disse små væsener fremstilles er beskrevet med klar og instruktiv tekst, smukke farvefotos og små tegninger. Materialerne kan næsten alle hentes i naturen. Modellerne er charmerende, især er jeg faldet for de hyggelige ting af uld: får, høns og nisser. Tingene er af forskellig sværhedsgrad. De fleste kan laves af både børn og voksne, men børn under 12 år må have hjælp med limpistol og kniv. Institutioner kan hente megen inspiration. Mange andre hobby- bøger har afsnit med lignende figurer, men denne har indbydende og varieret samlet langt de fleste og smukkeste og kan bruges hele året.



Information and editions