Film / nonfiction / dokumentarfilm

Nazityskland - forførelsen af en nation


Description


Tyskland 1918. Adolf Hitler er netop vendt tilbage til München, hvor socialister og kommunister udkæmper regulære slag mod højreorienterede militser.
Dokumentarserie om 2. verdenskrig fra Hitlers forsøg på magtovertagelse til de allierede bevæger sig gennem Tyskland i krigens sidste måneder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. May 2014

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 21. May 2014

Film nr. 1 i endnu en dokumentarserie om 2. verdenskrig til de mange, der ikke kan få nok af krigen. Her er fokus på Hitlers forsøg på magtovertagelse i november 1923.

I slutningen af 1918 vendte Adolf Hitler tilbage til München efter ophold på et militærhospital forårsaget af sennepsgasangreb. Her fik han arbejde som militær spion mod nye partier, og i 1919 meldte Hitler sig ind i det stærkt højreorienterede "Det tyske Arbejderparti". Vreden over afslutningen på 1. verdenskrig og den franske besættelse af Ruhr var medvirkende årsager til, at den retorisk begavede Hitler forsøgte at gøre Mussolini kunsten efter: at overtage magten via et kup. Dette mislykkedes - men overbeviste Hitler om, at magten skulle tages med lovlige midler. Hele serien kommer til at bestå af 10 film, og if. omtale vil de sidste 7's indhold være beskrevet i mange andre film. De første 3 vil have fokus på årene inden verdenskrigens udbrud i 1939.

Bibliotekerne har fået tilbudt mange dokumentarfilm om 2. verdenskrig. Langt de fleste fokuserer på krigshandlingerne/enkelte slag. Denne udmærker sig ved at fortælle forhistorien i mere end en bisætning: hvordan Europa så ud efter 1. verdenskrig, og hvordan Hitler kom til magten.

Spændende film om Hitlers første tid i politik. Nødvendig for at forstå årsagen til 2. verdenskrig.