For læsere af ny, eksperimenterende litteratur.
Den tidligere rektor for Forfatterskolen udgiver her en meget anderledes og sprogligt stærkt udfordrende bog. Uden nogen bagsidetekst eller anden introducerende hjælp, bortset fra omslagets romanangivelse, er det som at have taget et tilfældigt kladdehæfte i hånden, for teksten begynder bare uden nogen form for kontekst. Efterhånden forstår man, at en Nellie skriver om sine oplevelser og tanker hjemme i sit nuværende amerikanske hjem hos onkel Benn og tante Hellen, hvor Nellie bor, idet hans forældre er døde. Nellie skriver som en brækket arm, og danske og engelske ord, som kan være svære at forstå pga. den håbløse retstavning, er blandet i ét stort sammensurium, hvor dog de fleste substantiver er med stort. En del af bogen udspiller sig med Nellies eftersøgning og jagt på sin kusine, der bliver en slags dannelsesrejse, for Nellie stiller sig mange spørgsmål om, hvad meningen med livet er, og hvad virkeligheden består af. Og den er det ikke er nemmere at få hold på med den psykiske sygdom, Nellie åbenbart tager piller for.
Det er lige ved, at man skal tilbage til Emil Bønnelyckes grafiske og ekspressionistiske digt "New York", for at danne sig et indtryk af Franks ortografieksperiment.
Læsere af sprogligt og formeksperimenterende litteratur vil med Nellies bog blive stærkt udfordret, og kommende studerende på danskstudiet har noget at se frem til.