Books / fiction for children / roman

Nettet strammes


Description


Efter et knivstik er den unge Blade hårdt såret indlagt på hospitalet. Da møgsvin kidnapper ham flygter han over byens tage fra både politi og flere bander.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Oct. 2009

By

By

Inger Søndergaard

d. 19. Oct. 2009

Tredje og fjerde bind af i alt otte i hårdkogt spændingsserie, som er til unge fra 13 år, der kender til vold, bandekrig og omsorgssvigt. I bogform præsenteres her spændingseffekter i et højt tempo, som unge kender fra film og spil.

Blade er 14 år, hjemløs og på flugt fra både politi og flere bander, der leder efter ham fordi han eftersøges uberettiget for mord. Hans ukendte fortid afsløres i brudstykker og kun nødtvunget. Blade taler til læseren under indre dialog med "Gloøje" han mistror alt og alle, og udviser kun sporadisk følelser fx overfor Mary og den lille pige Jaz, som i slutningen af bind 4 bliver kidnappet, og der er lagt op til en spændende fortsættelse i de kommende bind. Bøgerne skal læses i rækkefølge, da hvert bind tager en ny udfordring op og lægger op til den næste. Stilen er minimalistisk og sproget er overfriskt. Bøgerne er trykt på tyndt papir og med spændende forsider. Teksten er let læst med en typografi, der ligesom indholdet virker rå.

Forfatterens første prisbelønnede bog var Drengen fra floden, 1999 for tænksomme teenagere. Blade-serien er i en helt anden genre en odyssé om en 14-årig dreng med en farlig fortid og en usikker fremtid.

Blades flugt fra sig selv og samfundet er en handlingsmættet historie, som umiddelbart kan minde lidt om de tv-serier unge zapper rundt i. Men bøgerne her giver læst i rækkefølge en dybere forståelse for unge som Blade, der har svært ved at udtrykke menneskelige følelser. Serien kan anbefales især til drenge fra 13 år.


Politiken

d. 13. Feb. 2010

By

By

Steffen Larsen

d. 13. Feb. 2010