Film / nonfiction / dokumentarfilm

Next goal wins


Description


Dokumentar om fodboldholdet fra Amerikansk Samoa der tabte 31-0 til Australien i 2001 og er på bunden af FIFAS liste. I 2014 vil de have genoprettet deres ære, så op til VM hyrer de en hård træner, som stædigt går i gang med at prøve, at skabe et velfungerende hold, men det bliver en hård kamp.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Feb. 2015

By

By

Kim U Kaulbach

d. 13. Feb. 2015

Fodboldfans og sportsudøvere i alle aldre vil holde af denne spændende og rørende fortalt dokumentar om fodboldholdet på bunden af FIFAs rangliste, som i 2014 får en træner med den opgave at genoprette Amerikansk Samoas fodboldære.

Historien om fodboldholdets kamp for at genoprette den tabte ære efter et 31-0 nederlag til Australien ved VM-kvalifikationsrunden i 2001. De hyrer en træner, et par spillere fra fastlandet og starter. Kernen i filmen er trænerens arbejde med at få formet de forskellige mennesker til et velfungerende hold. Filmen bringer os ind på livet af flere af spillerne, bl.a den transkønnede Jaiyah, der gennem træning opnår at få kammeraternes og den temperamentsfulde træners accept. De debuterende britiske dokumentarister Mike Brett og Steve Jamisons film giver også en introduktion til samoansk kultur og religionens betydning for spillerne.

Selv uden interesse for fodbold vil man blive revet med af filmen om øens hold, der en sidste gang samles til et forsøg på at få holdet op fra bunden af FIFAs liste.De kommer ikke som professionelle eller for pengenes skyld, men efter arbejde, og sammen bringer de store ofre for fodbolden. Det hele løftes af en effektiv sammenklipning af optagelser fra træning og kampe, der skaber både spænding og engagement.

Filmen minder lidt om "Goal keepers" fra 2006 og The class of '92.


Politiken

d. 31. May 2014

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 31. May 2014