Books / nonfiction

Nicobar-krøniken : drømmenes øer : en koloni-historie


Description


Kolonihistorisk fortælling i krønikeform, hvor den historisk interesserede læser får et portræt af øgruppen Nicobarerne i Det Indiske Ocean, som i mere end 100 år var under såkaldt dansk "højhedsret".

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2021

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. Oct. 2021

Kolonihistorisk fortælling i krønikeform, hvor den historisk interesserede læser får et portræt af øgruppen Nicobarerne i Det Indiske Ocean, som i mere end 100 år var under såkaldt dansk "højhedsret".

Det var i 1755, at Nicobarerne, som også kaldes for Frederiksøerne, blev besat af dansk/norske tropper. Drømmen var at skabe et kolonistyre ligesom det allerede kendte Dansk Vestindien (1672-1917). Bogen er i krønikeform, og vi møder et bredt persongalleri, fra "skovmennesker" og embedsmænd til missionærer, etatsrødder og baroner. Her er overskrifter som "Nye Dannemark", "Slanger i Paradis", "Manden i tønden", "Rosen på Frederikshøi", "Kolonistens kranium" og "Gale myrer i Frederikshavn". Sidstnævnte overskrift dækker over historien om missionæren David Rosen og hans kamp mod myrer, ikke i nordjyske Frederikshavn, men i lokalitetens navnebror på Nicobarerne. Som Rosen fortæller i krøniken: "Til Lykke var dette sidste Gang, og jeg kan tilføi: den sidste Prøvelse af climatiske Genvordigheder, jeg maate døie paa disse Øer". Søren Koustrup har fx også skrevet Mammutmanden : tre ekspeditioner og et bryllup.

Velskrevet og flot illustreret krønike om en dansk koloni, jeg tror mange - ligesom jeg selv - kender meget lidt til. Bogen fortæller fascinerende om en ret ukendt del af det, forfatteren kalder "Vores tropiske nationalhistorie".

Nicobarerne beskrives fx også i Indien : Tranquebar, Serampore og Nicobarerne.