Books / nonfiction / biografier

Niels Stensen og naturiagttagelsen


Description


Om naturvidenskabsmanden og teologen Niels Stensens (1638-1686) liv og bedrifter, der udover anatomiske studier også omfattede epokegørende opdagelser inden for fysiologi, geologi og krystallografi.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2003

By

By

Henrik H. Pedersen

d. 8. Apr. 2003

Som det står skrevet på bogens bagklap dukker Niels Stensens navn op overalt i hverdagen og desuden i litteraturen kan man tilføje. Således findes der talrige værker om Niels Stensen, heriblandt flere biografier der ofte skelner mellem den videnskabelige og religiøse Niels Stensen. Bogen her, i serien Ideernes bagmænd er ingen undtagelse i det den, som undertitlen antyder, fokuserer på det naturvidenskabelige livsforløb og hermed lægger den sig tæt op af Olaf Pedersens bog Niels Stensens videnskabelige liv, fra 1994. Carl Henrik Kochs bog giver en fin introduktion til Niels Stensens liv og forskning. Her fortælles kronologisk og slavisk fra 1638, ungdom og skoletid, og til afskeden med naturvidenskaben i 1674, året forinden nåede han dog at foretage en offentlig dissektion af et kvindelig. Carl Henrik Koch fortæller både levende og oplysende. Han har i forvejen skrevet bøger om europæisk og dansk filosofi og desuden om Descartes og Kierkegaard, så han kan sit kram. Bogens mange korte og præcist formulerede afsnit og anskuelige grafik gør sammenlagt bogen til et fint arbejdsredskab for studerende på gymnasieniveau.


Aktuel naturvidenskab

2003, nr. 4

By

By

Carsten R. Kjaer

2003, nr. 4