Et detaljeret og indtagende portræt af Danmarks første kvindelige læge og den kulturhistoriske brydningstid hun levede i. Til læsere af kvindebiografier og personligheder, der har præget deres samtid. Også velegnet til opgaveskrivning.
Det sociale liv er svært for den unge Nielsine (1850-1916) i fødebyen Svendborg. Hun er anderledes. Hun længes efter kundskab, og at blive uafhængig. Meget mod faderens vilje flytter hun i 1868 til København og bliver uddannet til lærerinde. Tilbage i Svendborg gør en avisnyhed om, "at damerne i Amerika er begyndt at studere medicin", hende seende. Hun vil være læge. Det bliver hun i 1885. Hovedkilderne til portrættet er NN's erindringer og hendes ungdomsdagbog i privat eje. Litteraturlister, tidslinje, noter og navneliste. Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen er journalister og historikere.
En særdeles god og velskrevet historisk biografi om en stærk foregangskvinde, der tager et stort opgør med tidens kvindefjendske normer og prominente professorer, der modsætter sig kvinder som læger. Bogen kan læses som en kvinde(sags)historie og som kulturhistorie om et gryende demokrati i Danmark.
Nielsine Nielsens erindringerI Nielsines fodspor dækker studieårene 1874-1889 indtil hun nedsætter sig som læge i København. I I Nielsines fodspor fortæller en række fremtrædende kvindelige læger om deres, ofte tornestrøede, karriereforløbNielsine Nielsens erindringer dækker studieårene 1874-1889 indtil hun nedsætter sig som læge i København. I fortæller en række fremtrædende kvindelige læger om deres, ofte tornestrøede, karriereforløb.