Den mest iøjnefaldende forskel mellem denne og førsteudgaven fra 1963 er slutafsnittet, der søger at placere N. i forhold til tidens filosofiske hovedskikkelser Marx og Kierkegaard. VS lægger ikke skjul på Ns dobbelthed, men peger på kontinuiteten i hans udvikling som en radikalisering af et oprør, der fra at være rettet mod biedermeierkulturen og tidens overfladedannelse vendes mod idégrundlaget for en kultur uden midte, uden »apollinsk« formidling mellem de »dionysiske« drivkræfter og det styrende, »sokratiske« intellekt, et oprør, som hverken i teorien eller i praksis er ført igennem, men som ikke er forældet. Den halve N. kan misbruges, siger V.S., men kun den hele kan bruges. I den øvrige tekst er foretaget enkelte mindre rettelser, nogle biografiske afsnit er delvis omskrevet (ikke mindst afsn. om. N.s forhold til Wagner), brugen af kursiv er udvidet, og kapitaloverskrifterne fremtræder klarere. Udskiftning af 1. udgaven er ikke strengt nødvendig, men som en fortrinlig ogret let tilg. introduktion til F.N. hævder bogen sig stadig fint og bør anskaffes bredt.