Books / fiction for children / digte

Nikke nikke nambo, Lille Peter Dille og andre børnerim og remser


Description


Mere end 500 danske og udenlandske børnerim og remser i en samlet udgave med Harry Vedøes originale illustrationer.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 1998

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 18. Sep. 1998

I 1960érne samlede Benny Andersen ved hjælp af arkiverne i Dansk Folkemindesamling børnerim og remser fra Danmark og fra en række andre lande. Det blev til samlingerne Nikke Nikke Nambo fra 1964 med de danske rim og remser og Lille Peter Dille fra samme år, hvor udenlandske rim og remser dels blev gengivet, dels blev oversat og tillempet af forfatteren. Rimene var opdelt efter oprindelsesland. Nu er de to bøger genudgivet i eet bind med de originale illustrationer af Harry Vedøe. Det er vældig praktisk at have alle rimene og remserne under samme tag, så man hurtigt kan finde det, man kigger efter. Hesigten var i sin tid at lave brugsbøger, - et forråd af rim og remser, som børn og forældre kunne bruge løs af. Det har børn, forældre og lærere gjort lige siden, og det er ren fryd at få en ny, solskinsgul udgave i hånden. Typografien er stor, tydelig og tillokkende. Bogen vil uden tvivl blive brugt lige så flittigt som sine to forgængere, der aldrig får lov at stå stille på hylden. Samlingen er til skole- og fritidsbrug for 0.-10.kl.


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 1998

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 18. Sep. 1998

Bogen er en samlet udg. af Nikke Nikke Nambo... og Lille Peter Dille... fra henholdsvis 1963 og 1964, med de originale, sort-hvide, humoristisk stiliserede illustrationer af Harry Vedøe. Med sine over 500 børnerim og remser er bogen stadig et væsentligt bidrag til at bevare den del af børnekulturen. Den overlapper kun i mindre grad Rim og remser ved Vibeke Stybe fra 1992 og Erik Kaas Nielsens Rim og remser for små og store fra 1974, begge emneopdelt. Forskellige genrer er repræsenteret i B.A.'s bog: tælleremser, drillerim, bogstavremser, fortællerim og mange andre, flere af dem mindre kendte. Bogen er ikke emneopdelt, men de udenlandske børnerim er ordnet efter lande. De allerfleste udenlandske børnerim har B.A. selv gendigtet til et godt og mundret dansk. De danske børnerim er udvalgt blandt de bedste varianter fra Dansk Folkemindesamlings arkiver, og her har B.A. kun foretaget mindre, sproglige rettelser, ingen omdigtninger. Bogen afsluttes med titelregistre, og for de udenlandske rims vedkommende også med angivelse af originaltitler og en oversigt over anvendte kilder. For alle barnlige sjæle fra ca. 3 år.


Weekendavisen

d. 5. Mar. 1999

By

By

Lars Bukdahl

d. 5. Mar. 1999