Books / fiction for children / roman

Nikkis dagbog - historier fra en ik' specielt henrykt hjerteknuser


Description


Nikki er vild med Brandon. Men hvorfor opfører han sig så underligt? Skolen onde diva, Mackenzie har helt sikkert en finger med i spillet. Men nu er Valentines-festen i fare.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2017

By

By

Maria Sjøblom

d. 18. Oct. 2017

Nørden Nikki skriver dagbog og her i 6. del vil hun forsøge at invitere Brandon til skolefest. Det går selvfølgelig helt galt. Sjov bog for piger mellem 12 og 14 år.

Nikki er vild med Brandon og hvad gør hun så? Nikki læser selvfølgelig bare en artikel i et ungdomsblad: "Sådan ved du om dit crush kan lide dig". Skolens diva Mackenzie forsøger at fuppe sig til Brandons opmærksomhed og det er lige ved at virke. Nikkis lillesøster, Brianna, vil lege frisør og bruger Nikki som model. Det ender naturligvis helt galt. Og så får hun endda taget et mega pinligt billede af hår-katastrofen. 14. februar skal der være Valentines-skolefest og det er pigerne, der skal invitere en dreng med som date. Nikki nægter at tage med, men hendes bedste veninder, Zoey og Chloe, får hende alligevel til at skifte mening. Så skal de bare finde ud af, hvorfor Brandon opfører sig så underligt.

Her er god underholdning og ramasjang i vanlig Nikki-stil. Det første kærlighed er altid et interessant emne - og hvor er det dejligt, at læse om en pige, som ikke bare har styr på det hele. Nikkis dagbøger startede med Nikkis dagbog - historier fra et ik' specielt fedt liv og er man ikke blevet træt af hendes pinlige opførsel er her masser af sjov i denne 6. del også.

Nikkis dagbøger ligner Jim Bentons serie "Kære dumme dagbog", der starter med Kære dumme dagbog, skal vi ikke bare sige, at det her aldrig er sket?.