Books / fiction for children / roman

Niklas & Kerem


Description


Niklas og Kerem har altid været venner og hjulpet hinanden. Nu kommer venskabet på en prøve, fordi Niklas kontaktes af nogle af sin fars småkriminelle venner. Hvor meget kan et venskab holde til? Let at læse fra 13 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. May 2022

By

By

Ingelise Blom Hansen

d. 13. May 2022

Niklas og Kerem har altid været venner og hjulpet hinanden. Nu kommer venskabet på en prøve, fordi Niklas kontaktes af nogle af sin fars småkriminelle venner. Hvor meget kan et venskab holde til? Let at læse fra 13 år.

Niklas og Kerem bor i et fiktivt ghettoområde i Danmark. Niklas er en udsat dansk dreng, da hans far endnu en gang sidder i fængsel blandt andet på grund af vold. Kerem kommer fra en tyrkisk familie, han er dygtig i skolen, og familien gør et stort arbejde i boligområdet. Her følger vi, hvordan Niklas lige så stille kommer i meget dårligt selskab og begår kriminalitet, indtil det går helt galt. Forfatterne Gitte Søby Madsen og Tobias Cadin arbejder til daglig med udsatte unge som i bogen. Handling i bogen er hentet fra kendskabet til denne gruppe. De har også været i kontakt med de unge for at få de unges sprog med. Her er således slang og andet. Der er ordforklaringer undervejs. Dette er den anden bog om de unge fra Danmarksgården. Teksten har meget dialog og ganske få tegnede illustrationer.

En spændende bog om unge udsatte i et ghettoområde. Læsere fra lignende områder vil kunne genkende fx sprog og stemninger, mens andre unge vil opleve noget nyt.

Læs om Daniel og Ardit i første bind af serien "Danmarksgården" Daniel & ArditDonny eller prøv DonnyLæs om Daniel og Ardit i første bind af serien "Danmarksgården" Daniel & Ardit eller prøv .