Books / fiction for children / undervisningsmaterialer

Nikolaj og de andre


Description


Nikolaj stammer og han bliver drillet i klassen. Det hjælper da han starter på taleinstituttet. Her lærer han at styre sin stammen noget og får nye venner.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2003

By

By

Bo Knudsen

d. 4. Mar. 2003

Disse to letlæste bøger for børn fra ca. 10 år handler om Nikolaj på ca. 12, der stammer. I Nikolaj og de andre bliver Nikolaj drillet i klassen. Han begynder på taleinstitut og lærer at stamme på en mindre anstrengende måde. Samtidig bliver han mere åben om sit handicap. Sammen med sine nye venner her laver han et band. I Nikolaj og Line vil han gerne gøre indtryk på Line, men tror ikke selv på sine chancer. Skolekomedien, der først tegner til fiasko, ender dog med succes, også i forhold til kammeraterne og Line. Det hele virker realistisk, både Nikolajs følelser, spillet mellem kammeraterne og undervisningen på taleinstituttet. Sin stammen kommer Nikolaj, og de fleste stammere, nok aldrig af med. Så budskabet er accept af ens egen situation, kontrolleret stammen, åbenhed og inddragelse af kammeraterne. De mange oplysninger om stammen gør, at bøgerne ikke bliver almindelig fritidslæsning, men nutidig og positiv brugslitteratur som vil være fin til en snak med børn, der stammer, og deres (klasse)kammerater. Teksten er kort, verssat og med stor typografi. Forsiderne er enkle og tiltalende. Eneste sammenlignelige bog er Hej Jeppe (1997/22). Den minder en del om bøgerne her, men har en lidt yngre målgruppe.


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2003

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 4. Mar. 2003

Dette er en af de to første fine læsetræningsbøger til gode læsere fra slutningen af 2. og 3. klasse i en ny serie om at stamme. Meget præcist skildres de følelser, Nikolaj har pga. at han stammer. I Nikolaj og de andre fortælles om, hvordan Nikolaj oplever det første kursus på Taleinstituttet, hvor han skal træne sig i at beherske og leve med sin stammen. Han oplever, hvor svært det er at skulle se sig selv på video med de blokeringer, han går på kursus for at klare. I Nikolaj og Line har han været på 2 ophold på Taleinstituttet, men oplever, at det sikre miljø ændres med skift af klasselærer og en ny pige i klassen. Nikolaj synes selv, at han stammer mere, når Line er i nærheden. Alt ender dog vel. Personerne er vedkommende og levende såvel som de følelser, de udtrykker, og sproget er letflydende og dialogrigt. Bogen ligger både hvad angår indhold og tilgængelighed på linje med Hej Jeppe af Erbs (97/22). Den lidt naive streg i forside-illustrationen, som er bogens eneste, skal nok fange opmærksomheden hos målgruppen. Bogen er oplagt i et emne om at være anderledes på 2.-4. klassetrin eller til selvstændig læsning 9 år.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 22 (2003)

By

By

Tove Kettner Heiberg

Årg. 120, nr. 22 (2003)


Læsepædagogen

Årg. 52, nr. 2 (2004)

By

By

Lisbeth Mortensen

Årg. 52, nr. 2 (2004)