Nino og månekonen

Oplæsningsbog med både alvor og håb for børn fra ca. 6 år. Skrevet af en forfatter, der virkelig har sproget i sin magt. Pigen Nino på otte er rødhåret, har et modermærke i panden og har det derfor svært i skolen. Hjemme er stemningen knuget pga. en depressiv mor. Nino har dog en fantasi ud over det normale, og det bliver hendes redning. Månekonen og de små menneskelignende mumlere kommer til hende, når hun sover. De er med til at give hende den tro på sig selv, der gør, at hun kan ændre status i klassen og få det bedre med moderen. Sproget rammer plet, så man virkelig føler med Nino, når hun holdes udenfor, føler den forfærdelige stemning der hviler over hjemmet og griner med hende, når humoren bobler. De s/h illustrationer fanger fint alle nuancerne. Bogen er på mange måder realistisk, men moderen er næsten for dyster, faderen for svag og de voksne generelt meget uforstående. Der er mindelser til forfatterens Historien om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel (96/23) og Flere historier om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel (98/13). De er væsentligt mere karikerede, men har også den deprimerede mor, den fraværende far og børnenes kamp for et godt liv som tema. Livsbekræftende, men også barsk bog om at være udenfor.

Read the full assessment

Birgit Strandbygaard er en dygtig fortæller med noget på hjertet. Hun har begået en ny oplæsningsbog for elever i indskolingen. Nino på 8 år er hovedpersonen. Hun siger selv, at hun er født i den forkerte familie. Bedstemoderen, som Nino holdt meget af, er netop død. Forældrene er travle, og moderen er for det meste trist og udviser manglende forståelse for barnet. Hun har glemt, hvordan man griner, og hun har ikke plads til kærligheden, siger datteren. Faderen er beskrevet som en meget vag person. Nino har det derfor svært både hjemme og i skolen, hvor flere driller. Hun er en eftertænksom pige, der vha. fantasien formår at overleve. Om aftenen kommer månekonen, Koko og Æbleøje fra Mumleriget på besøg. De fortæller historier, og Nino fortæller klassen og den søde lærer, Rigmor, om oplevelserne næste dag. Herved får Nino vennen Linda, der inviterer hende med hjem. I hendes hjem finder Nino varme, tryghed og omsorg. Heldigvis slutter bogen godt, idet Nino formår at få et smil frem på moderens læber. Bogens illustrationer er holdt i sort/hvid tusch, hvilket underbygger bogens lidt dystre stemninger. Omslaget viser Nino med det røde hår, der betragter den store måne udenfor vinduet.

Read the full assessment