Aronofskys version af historien om Noa rummer ud over det bibelsk funderede indhold en del fantasy-lignende ingredienser og kan samtidig læses som en allegori over vore dages miljøkatastrofer. Albummet henvender sig primært til voksne tegneserielæsere.
I dette andet af to bind fuldføres konfrontationen mellem Noas familie, som er udset til at blive frelst på Arken, og resten af menneskeheden. Vandene vælter frem fra dybet og fra himlen og opsluger alt og alle, og de 150 dage på Arken tager deres begyndelse. Begivenhederne udvikler sig som beskrevet i Første Mosebog, selv om hele anden halvdel af det nye album drives frem af en ubehagelig spekuleren i udfaldet af Sems hustru Ilas graviditet, helt uden grundlag i det bibelske forlæg. Det er en indædt gammeltestamentlig vrede, man møder i Aronofskys Noa-figur, som ligger meget langt fra det traditionelle billede af den vise patriark. Det sammenbidte og uforsonlige lyser også ud af Henrichons opulente billedside, hvor de storladne scenerier tydeligt knytter an til udtryksformen i de moderne fantasy- og superhelteuniverser.
Aronofskys Noa-fortolkning rummer ikke mange ligheder med Robert Crumbs langt mere tekstnære udgave af historien i hans Verdens skabelse, 2010. Den indædte tone i Noa minder mere om stilen i Jodorowskys tegneserier, fx Metabaronernes kaste.
Aronofskys historie om Noa er netop blevet filmatiseret med Russell Crowe i titelrollen. Det vil måske påvirke efterspørgslen efter tegneserieversionen.