Noder og unoder : hvad De næppe anede, at De ikke vidste om musikkens mestre

Det er lidt svært at placere denne bog. Enten kan man lide Borge, eller ikke. Den kunne sammenlignes med Hoffnungs bøger, men hvor H. er vittig og bedsk er B, kun småborgerlig perfid. Bogen er en samling »portrætter« af musikhistoriens operakomponister. Portrætter i gåseøjne fordi det hovedsagelig er uvedkommende detaljer der trækkes frem: Begivenheder i komponisternes liv (især erotiske), temaer i operaer (især erotiske). Naturligvis kræver det et vist kendskab til genren for at kunne lave det nummer, så naturligvis er Borge sjov visse steder. Men han er bedre »live« end på tryk. Der er altså flere unoder end noder. Ikke fordi det generer mig at »seriøs« musik trækkes ned på det plan, det er nok også sundt at se de store komponister som libertinere og drukkenbolde. Og jeg tror faktisk at Borge, trods bogen, holder meget af opera. Behersket anskaffelse i alle biblioteker, for bogen kan faktisk ikke rigtig bruges til noget. Men det er god underholdning.

Read the full assessment