En søn ser hjælpeløst til mens hans mor og farbror planlægger at tage livet af hans far, den retmæssige ejer af slægtens hjem. Ian McEwans gennemskrivning af det gamle Hamlet-tema er nutidig og magisk på samme tid. For alle med bare en svag sans for litteratur.
Trudy, der er gravid i 9. måned, har arrangeret sig lidt rodet. Barnets far, den følsomme poet, Peter, er smidt på porten. Deres fælles hjem, Peters barndomshjem, er et rodet kaos, og for ligesom at sætte trumf på, har hun indledt et forhold til Peters bror, den livskraftige Claude, sammen med hvem hun planlægger at myrde Peter. Det fuldbårne foster, der er vokset i hendes mave, har pga. hendes konstante aflytning af det intellektuelle P4, og hendes stadige sovekammersludren med Claude, udviklet en dannet, lidt tilbagelænet og skarpsindig personlighed, som er fortælleren i dette klassiske drama.
McEwan er kendt som en bundsolid forfatter, der har mange strenge at spille på. Her brillerer han ved sin evne til at jonglere med de klassiske elementer, samtidig med, at han skriver om at blive dannet som menneske. Bogen er velskrevet og på trods af den komplekse konstruktion nem at gå til. Det er selvfølgelig vildt konstrueret. Usandsynligt og og mærkværdigt, men også ligefremt og vedkommende. Rigtig flot skruet sammen.
Gertrud og Claudius er John Updikes mere klassiske bud på, hvad der skete inden broderdrabet i Helsingør.