Tænk, hvis selveste Djævlen bankede på døren til din klasse og spurgte efter dig på en helt almindelig skoledag. Det er, hvad Anton oplever i denne gyser med humoristiske undertoner. For 10-12-årige.
Nøglen til Helvede er blevet stjålet, mens Djævlen sov til middag. Djævlen mener, at det er Pedel-John, der står bag, fordi han har planer om at overtage Djævlens plads og krone sig selv som Ondskabens Konge. Anton er tidligere trængt ind i pedellens kælder, og derfor har Djævlen udset sig Anton som redningsmand. Bogen, der har lix 19, udgives på sværeste niveau i serien "Rød Læseklub" med sort/hvide illustrationer af Miwer til alle kapitler.
Man både morer sig og vender siderne i spænding i denne fine frilæsningsbog. Eksempelvis må man trække lidt på smilebåndet, når en ildelugtende djævel med horn og trefork slæber af med en elev, mens skolelederen lettere forfjamsket siger, at de skal huske at give besked, hvis de holder fri. Samtidig lurer det i baghovedet, at der går rygter om, at Pedel-John holder børn i bure, og man følger derfor spændt Antons tur rundt i pedellens hus for at finde nøglen. Forside og titel signalerer gys og uhygge.
En ondskabsfuld pedel er også temaet i PsykopedellenSisdæ sjangsæ. Den kombinerer gys og humor, ligesom også Sisdæ sjangsæ gør det. Her er det dog ikke pedellen, men derimod læreren, der er "den onde"En ondskabsfuld pedel er også temaet i Psykopedellen. Den kombinerer gys og humor, ligesom også gør det. Her er det dog ikke pedellen, men derimod læreren, der er "den onde".