De to spinkle fortællinger med kristent indhold kaldes noget misvisende for eventyr, selv om de mangler eventyrets klarhed og stringens. I Nøkkerosen hjælper en romantisk, besjælet natur et ulykkeligt, søgende menneske med at finde frem til det kristne kærlighedsbudskab efter en gennemsøgning af forskellige bornholmske lokaliteter. Jerikorosen er en fri gendigtning af et stykke bibelhistorie, flugten til Egypten, hvor forfatteren bruger en lignelse til at forklare Jesus' betydning for menneskene. Jesus som Jerikos rose, den sære plante, der liver op ved en smule vand og aldrig kan dø. Jeg synes ikke, at de kristne budskaber bliver tydelige og vedkommende af at blive præsenteret i denne form, og de grove stregtegninger bidrager ikke til tolkningen. Sproget er ind imellem billedrigt og veksler mellem det hverdagsagtige og det mere højtidelige. Ifølge bagsiden skulle fortællingerne være velegnede til alle aldersgrupper, men jeg finder dem ikke substantielle nok til voksne. Børn kan læse dem fra ca. 10 år, men jeg tror, at fortællingernes form og indhold gør det svært at fange nutidens børn.