Charlotte Titika Røtkjærs debutdigtsamling består af en række korte, centrallyriske tekster, komponeret i otte afsnit, og som titlen angiver er det nomade- og rejsemotivet der tematisk er den forbindende tråd. "Alt hvad vi ejer/ kan bæres/ det er ikke meget/ målet er under vejs/ ikke ejendom" hedder det med en karakteristisk formulering, hvor rejsen ud samtidig er en rejse ind i jegets skjulte længsels- og erindringsrum. Rejsen - foreløbigheden og det permanente opbrud - får tildelt en eksistentiel status i digtene, og netop fordi de så konsekvent sigter mod det eksistentielle og almengyldige får de desværre også et lidt for blegt og upersonligt præg. Der mangler den ironiske distance og "punktering" af ethvert tilløb til det patetiske, hvormed f.eks. en Henrik Nordbrandt kan håndtere dette tema. CTR varierer med stor dygtighed nogle bærende grundmotiver, som gør samlingen homogen og gennemarbejdet, men den mangler i afgørende grad nogle overraskende billeder og formuleringer til at bryde forudsigeligheden og forsigtigheden. Digtene sætter for lidt på spil og forfatteren må risikere og vove lidt mere i sit næste udspil.