Books / fiction for children / roman

Nomertræets helte


Description


Theo og Tok er Nomer krigere. Tok vil helst slappe af i det gode vejr, men Theo vil træne. Pludselig lyder alarmen. Bær tyvene kommer. De to Nomer må i gang med deres arbejde.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Sep. 2017

By

By

Stine Bille

d. 5. Sep. 2017

Theo og Tok er Nomer-krigere. Tok vil helst slappe af i det gode vejr, men Theo vil træne. Pludselig lyder alarmen. Bærtyvene kommer. De to Nomer må i gang med deres arbejde. For 7-9-årige.

"Nomer-træets helte" er en fantasy letlæsningsbog fra serien om "Nomerne". De to venner Tok og Theo er krigere. Theo vil træne, men han kan ikke finde Tok. Tok vil hellere ligge og nyde solen. Måske er det ikke så klogt af ham, for han kan ikke rigtig følge med Theo på deres missioner. Først hopper de op på katapulterne for at flyve op i træet med de gule bær. Her kæmper de mod bærtyvene, men det er kun Theo der kan slås, for Tok fik en gren i maven, da han landede. Da de skal forsvare deres nomer-æg mod øglerne, er det igen kun Theo der kæmper, for Tok får et bær i hovedet. Da de er færdige med deres kampe, bliver de hyldet. Theo vil slappe af nu, men Tok vil træne. Bagerst er der en oversigt over de forskellige nomer. Bogen har lix 12.

En ny bog i Nomer-universet af Jan Kjær. Det er en letlæsningsbog og henvender sig nok især til drenge. Trods den lave lix er der masser af spænding og action i historien. Illustrationerne i den manga inspirerede tegnestil, er med til at støtte læseforståelsen.

Der er skrevet en del bøger om "Nomerne". De fleste som billedbøger. Nu er Jan Kjær begyndt, at skrive letlæsningsbøger om de sjove "Nomer". Der er fx Den magiske nomViljetyven. Bog 1 (Letlæsningsudgave) eller Viljetyven. Bog 1Der er skrevet en del bøger om "Nomerne". De fleste som billedbøger. Nu er Jan Kjær begyndt, at skrive letlæsningsbøger om de sjove "Nomer". Der er fx Den magiske nom (Letlæsningsudgave) eller .


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2012

By

By

Ulla Møller

d. 10. Sep. 2012

For 3-5-årige drengebørn, der kan lide skæg, ballade og flotte, farvestrålende illustrationer. De 7-8-årige drenge vil nyde at læse bøgerne selv.

Jan Kjær er en produktiv forfatter og illustrator. Han har skrevet og illustreret fantasy-bøger for de 8-12-årige og faglitteratur for samme aldersgruppe om at tegne manga. Hans egen tegnestil er inspireret af de japanske tegneserier, det afspejler sig også i disse to bøger, der er en slags hybrid mellem billedbøger og tegneserier. Handlingen udspiller sig blandt et lille folk nomerne, hver bog har en hovedperson, der er i centrum for de fleste af begivenhederne. Menza keder sig og driller de andre nomer, men så giver troldmanden ham en vidunderlig gave, fantasien. Thero skal vogte Nomertræet, egentlig skulle hans ven Thok hjælpe ham, men han vil hellere slappe af. Mon det lykkes Thero at forsvare træet mod de flyvende bærtyve? Hvor bogen om Menza har en klar morale, er historien om Thero ren underholdning. Illustrationerne er enkle og overskuelige, og fortællingerne er lette at følge med i. Mon ikke vi kommer til at stifte bekendtskab med flere nomer og deres univers.

Bøgerne minder om billedbøgerne om smølferne, hvor handlingen ligeledes udspilles i et univers, befolket af små væsner, og hvor de kendte blå figurer er karakteriseret ved helt specifikke egenskaber.

Underholdning for fuld udblæsning for små drenge, der kan lide en actionpræget historie og flotte illustrationer. Bøgerne ligner begyndelsen på en længere saga om nomerne.