Books / nonfiction / strikkeopskrifter

Nordisk strejf 2 : strik til de lidt større


Description


Nordisk inspirerede strikkeopskrifter på fire cardigans, tre trøjer og en halsedissse til de 4-10 årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Aug. 2017

By

By

Louise Urban Andersen

d. 23. Aug. 2017

Strik nordisk inspirerede overdele til de 4-10-årige. Bogen kan anvendes af let øvede til øvede strikkere.

Bogen indeholder opskrifter på fire cardigans, tre trøjer og en halsedisse. Alle modellerne er vist i to til tre forskellige farvekombinationer, der kan understrege det pigede eller det drengede look. Hver opskrift indeholder flere store fotos af de færdige arbejder. Der er størrelsesangivelser, strikkefasthed og guide til de materialer, der skal bruges. Ved mønstrede modeller er der angivet et diagram. Hver opskrift indeholder desuden monteringsvejledning. Forfatteren har tidligere udgivet Nordisk strejf, der i samme kvadratiske format som denne indeholder opskrifter til de 1-4-årige.

Dejligt inspirerende strikkebog med funktionelle modeller i herlige nordiske mønstre og farver. Opskrifterne er lette at gå til, da der ikke er anvendt avancerede strikketeknikker, men de kræver trods alt en lidt øvet strikker. Det eneste minus er, at der mangler en liste med forkortelser.

Den mere omfangsrige Kærlighed på pinde indeholder også opskrifter på funktionelt tøj med et nostalgisk og nordisk pift til børn op til 10 år.