Film / fiction / thriller

Norman : the moderate rise and tragic fall of a New York fixer


Description


Norman en jødisk forretningsmand bliver venner med en ung israelsk politiker, Micha Eschel, i New York. Norman jager politiske og økonomiske "muligheder". Det får han år senere, da Micha får et højt politisk embede i Israel.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2017

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 29. Nov. 2017

En politisk thriller med Richard Gere i rollen som forretningsmand og jødisk opportunist i New York. Han leder efter åbninger og muligheder. For filmentusiaster med interesse for det politiske, økonomiske amerikansk-jødiske miljø.

Norman Oppenheimer er en velklædt mand. Han er hele tiden på farten rundt i New York og især i det jødiske og finansielle miljø. Han leder efter muligheder og åbninger som "fixer". Det går ikke så godt indtil han møder den unge israelske politiker Micha Eschel, som har svært ved at finde netværk og støtte i New York. Norman køber Micha et par sko, og de bliver venner og forretningspartnere. Norman hjælper Micha med at få netværk i New York. Da Micha nogle år senere får en høj politisk post i Israel skaber venskabet med Norman en international politisk krise. Instruktørens forrige film Footnote er israelsk, og den var i 2012 nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film.

En dialogbåren satirisk og sarkastisk politisk thriller, som kan virke lidt indforstået. Norman er en ofte irriterende og insisterende karakter, men hans ihærdighed, som veltalende opportunistisk lobbyist spilles dynamisk og effektivt af Richard Gere.

Filmen virker delvist inspireret af en historisk person; Joseph Süss Oppenheimer, en tysk bankier og "hofjøde" ved et tysk hof i 1700-tallet, som inspirerede til den britiske film "Jew Süss" fra 1934 og den nazistiske propagandafilm fra 1940; "Jøden Süss".