Nu da det er slut

Trine Juuls første digtsamling rummer i prosalyrisk form udtryk for kvindelige erfaringer, der vil være genkendelige for mange læsere og appellere bredt - også til dem der normalt går uden om lyrikken.

Titlerne på de tre afsnit i Trine Juuls digtsamling er bygget op over den klassiske dannelsesromans formel: "Hjemme", "Ude", "Hjem". Det episke forløb, der følger udviklingen fra barndom over ungdom til voksenlivet, har samlingen til fælles med sit klassiske forlæg, men her hører ligheden også op. Teksterne tematiserer nemlig ikke det kvindelige jegs harmoniske vækst og udvikling, men en grundlæggende oplevelse af tab, forgængelighed og skuffede livsforventninger, der synes at gentage sig uændret fra barndommens diffuse erindringer, over ungdommen og studieårene, ("det var på den tid jeg gik omkring i Århus og sultede"), til voksenlivets roller som mor og ægtefælle. I stedet for vækst synes alting at gentage sig som om "der er intet nyt under solen".

Digtenes form og tema trækker linjer bagud til 1970'ernes lyriske bekendelseslitteratur, men de er også i tråd med det kvindelige erfaringsunivers man aktuelt finder hos fx Christina Hesselholdt, Lone Hørslev og Mette Moestrup.

Trine Juuls digte bygger på personligt erfarings- og erindringsstof i en åben og lettilgængelig prosalyrisk form, hvor der også er plads til litterær traditionsbevidsthed, men sprogligt løfter de sig sjældent, og jeg savner billeder og synsvinkler på stoffet, der for alvor overrasker og kommer bag på læseren.

Read the full assessment