Books / nonfiction / erindringer

Nujeen : i kørestol og på flugt fra krigen i Syrien


Description


Nujeen Mustafa (f. 1999) fortæller om sin 16 måneder lange rejse fra det krigsramte Syrien til Tyskland. En rejse hun skulle klare siddende i en kørestol, da hun er spastisk lammet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2016

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 15. Nov. 2016

Gribende fortælling af 16-årige syriske Nujeen om et hjemland i krig og den lange rejse i kørestol som flygtning til Vesteuropa. Til læsere i alle aldre med interesse for samfund og andre mennesker.

Nujeen Mustafa fortæller her sin historie om voldsregime, borgerkrig og den 5768 km lange flugt til Tyskland i 2015. Der er så lige det, at hun er teenager og sidder i kørestol på grund af spastisk lammelse. Vi hører også om familiens liv i Aleppo inden flugten. Her sidder hun bundet til hjemmet på 5. sal, hvor fjernsynet er hendes skolegang, og hun lærer engelsk ved at følge med i en soap-serie. Det bliver nyttigt under flugten, hvor hun er tolk mellem myndigheder, nødhjælpsarbejdere og flygtninge. I dag bor hun i Köln sammen med niecer og voksne søstre, hun går i skole og har fået udgivet denne bog, som har fået stor mediedækning.

Det er en fængslende og rørende historie, hvor krigen i Syrien og flugten fra den bliver nærværende. Nujeen er en usædvanlig og modig pige, der tager livet og dets tilskikkelser til sig med alle sanser. Bogen er velskrevet, og hun fremstår moden og reflekteret af sin alder, hvad enten hun forholder sig til islam, politik eller flygtningeproblematik.

Bogen er skrevet i samarbejde med Christina Lamb, som også var medforfatter på Jeg er MalalaHanan Syrien. Om krig og flugt fra Syrien findes desuden Hanan SyrienBogen er skrevet i samarbejde med Christina Lamb, som også var medforfatter på Jeg er Malala. Om krig og flugt fra Syrien findes desuden .