Film / fiction for children / drama

Nuummioq


Description


Da grønlandske Malik får at vide, at han er dødssyg, tvinges han til at se sin problematiske fortid og nutid i øjnene.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2011

By

By

Ricki Elsgaard

d. 12. Aug. 2011

Grønlandsk produceret drama med en smal målgruppe blandt dem, der holder af en langsomt fortalt film, der giver sig god tid til at fortælle sin historie.

Ifølge bagsideteksten den første grønlandskproducerede spillefilm. Malik bor i Nuuk. Han arbejder lidt, går i byen, hænger ud med sine venner og har et problematisk forhold til sin kæreste Nivi (spillet af sangerinden Julie Berthelsen). Da han opdager, at han er dødeligt syg, sætter det nogle tanker i gang og får ham til at søge svar på spørgsmål fra sin fortid. Filmen der er fra 2009, fik premiere på Grønland og blev bl.a. nomineret til en Grand Jury Prize ved den berømte independence film festival Sundance. Den fik aldrig dansk biografpremiere. Filmen er på dansk med grønlandske tekster og modsat, når der snakkes grønlandsk.

Instruktørmakkerparret Bech og Rosing er spillefilmsdebutanter og har tidligere lavet kortfilm. Kan på mange måder minde om en filmskoleafgangsfilm, om end det naturligvis er flottere og dyrere produceret.

Det er forfriskende at se en grønlandsk film og en række relativt ukendte skuespillere prøve kræfter med en "stor" produktion. Det er upåklageligt produceret, og billederne fra Grønland er flotte og stemningsfulde. Historien bliver desværre en anelse lang i spyttet, og de 100 minutter, filmen varer, gør, at mange vil miste "tålmodigheden". Det er en type film, der, qua at den er den eneste af sin slags, burde være tilgængelig på folkebibliotekerne, men den vil ikke komme til at trække de store udlån.


Information

d. 18. Dec. 2009

By

By

Ivalo Frank

d. 18. Dec. 2009