Books / nonfiction

Ny dansk ledelse


Description


Udgivet i forbindelse med 50-året for dannelsen af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

"Det er vores pligt som ledere og meningsdannere at bruge vores viden og erfaringer fra de seneste 50 års danske ledelse og forsøge at danne os nogle ideer om, hvad der kan blive dagsordensættende frem mod 2040. Denne bog ønsker at indkredse svaret trods de mange usikkerheder, der naturligt følger. Bogens forfattere har hentet inspiration gennem samarbejdet med danske topledere til at sætte nedenstående emner på fremtidens dagsorden: > Nye krav til vækst; > Globaliseringsledelse; > Accelererende digitalisering; > Stigende kompleksitet; > Øgede krav til bestyrelsesledelse.".

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. May 2015

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 11. May 2015

Hvad er det for udfordringer virksomhederne står overfor? Hildebrandt og Brandi præsenterer her i kort form en række bud, som vil interessere virksomhedsledere, og andre med interesse for fremtiden.

I anledning af 50 året for stiftelsen af Dansk Selskab for virksomhedsledelse udgives denne lille overskuelige bog, der ikke, som man kunne forvente, er bagudskuende, men derimod fremadskuende mod de udfordringer, der vil møde virksomhederne i en ikke fjern fremtid. Hildebrandt og Brandi udpeger fem områder, der i særlig grad bør påkalde sig virksomhedsledernes opmærksomhed: vækst og bæredygtighed, globalisering, digitalisering, deleøkonomi og kompleksitet og et enkelt internt emne: udviklingen af bestyrelserne over de kommende år. De enkelte afsnit afsluttes med spørgsmål til refleksion, der er enkelte s/h figurer til at underbygge teksten ligesom enkelte tekstfragmenter er fremhævet i bokse. Der sluttes af med en litteraturliste.

De to forfattere er skarpe i udpegningen af de forskellige udfordringer. Bogen er trods det store stofområde, den når igennem, forbilledlig kort og klar, og det vil tiltale målgruppen af travle topchefer og CEO'er.

Den teknologiske udvikling står bag flere af de udfordringer, der her udpeges, så Den nye digitale tidsalder, hvor to af topcheferne i Google giver deres bud på, hvad der kommer til at bestemme udviklingen, vil interessere de samme læsere.