Inger Margrethe Gaarder, ikke at forveksle med Jostein, men der er åbenbart slægtskab, har i forlagsserien Kudu skrevet om landsbyen nærmest junglen, hvor man hver aften samles for at høregamle Hua fortælle. Ingen kan som han fortælle de gamle historier, men pludselig begynder Hua at fortælle nye historier, som ærgrer og forvirrer de ældre og får de unge til at tænke nye tanker. OmNylandet der ruster sig af angst for Morgenlandet og omvendt, og en anden historie, der foregår når som helst og hvor som helst, men aldrig her, om landsbysamfund der finder ud af at hjælpes ad.Når bogen er læst har de unge i landsbyen tænkt og udviklet sig. Det er en klog og tankevækkende (for store børn) fortælling bestående af tre historier spundet ind i en ramme, hvor historiernespiller en væsentlig rolle for landsbyens samfund og beboernes liv og i nogen grad omvendt. Meget smukt fortalt i et eventyrs knappe, mundrette stil, indholdsmæssigt indlysende klog og rigtig, mennoget distanceret, mansavner nærvær, intensitet og egen fascination. Det samme gælder Thore Hansens smukke tuschtegninger, der som tegneseriens billeder udvikler og uddyber historien og leverderes eget liv, her i en flot realistisk/surrealistisk, meget dramatisk og noget distanceret form. Velegnet til oplæsning fra 7 år, selvlæsning fra 10 år.