Books / fiction / digte

Nye mytologiske limericks


Description


Digte i limerickform (fem linier der fører frem til en vittig og ofte frivol pointe) over græsk mytologi og filosofi, hvor hvert enkelt limerick er forsynet med en kort forklaring.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Jan. 2005

By

By

Finn Windfeldt Hansen

d. 12. Jan. 2005

Mogens Herman Hansen (MHH), lektor v/Saxo Instituttet, Afd. for Græsk og Latin har, i en slags litterært frikvarter (?), skrevet et lille halvt hundrede limericks af mytologisk/filosofisk tilsnit. MHH har før vist tæft for genren med 50 mytologiske limericks og andre vers om de gamle grækere fra 1994, og denne nye tekst tager da også tråden smukt op. Limericks stiller krav til såvel form som indhold: fem linier, tre lange (1, 2 og 5) og to korte. De lange linier skal rime indbyrdes og de korte ligeledes. Versefoden er en anapæst, og indholdet er ofte af lettere komisk/frivol karakter. Endelig skal første linie indeholde et by- eller personnavn, og strofen skal munde ud i en paradoksal pointe. Ikke ganske enkle eller lette krav som MHH ikke desto mindre honorerer på bedste og ofte meget underfundig og morsom vis, samtidig med at hver strofe efterfølges af en kort forklarende manchet om fortidens mytologiske kæmper. Fx hedder det om Ajax: /På en slagmark - en helts eldorado -/råber Ajax - en græsk desperado -/Når jeg svinger mit sværd/mod trojanernes hær,/gør jeg rent som den hvide tornado!/. En udgivelse med appel til smilet og underholdningen og i øvrigt for læsere for hvem antikkens kultur, her i uforpligtende aftapning, pirrer nysgerrighed og interesse.


Politiken

d. 26. Feb. 2005

By

By

Bo Tao Michaëlis

d. 26. Feb. 2005