Books / nonfiction

Nye perspektiver på stress


Description


Mange i den danske befolkning føler sig stressede, og vi hører meget om, at stress koster samfundet og virksomheder dyrt. Det forekommer derfor paradoksalt, at stress ikke er en officiel diagnose. Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser? Bogen her giver nye bud på, hvad stress handler om. Den formidler både den nyeste viden om fænomenet og rummer løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2013

By

By

Mette Fersum

d. 17. Sep. 2013

Bogen (en antologi) henvender sig primært til dem, der ønsker et forskningsperspektiv på stress.

Det er paradoksalt at stress ikke har en officiel diagnose. Det er svært, at beskrive bogens indhold i få detaljer, da emnet spænder meget bredt. Den har primært et forskerperspektiv, og belyser almene forhold ved stress. 9 forskere (psykologer, konsulenter, ph.d.-studerende, professorer m.fl.) belyser emnet: Malene Friis Andersen arbejder bl.a. med stressfænomenets kompleksitet på arbejdspladsen, Tanja Kirkegaard beskriver stress som en kollektiv proces, Svend Brinkmann arbejder med teoretiske modeller for fysiologiske, psykologiske og sociologiske perspektiver, Michael Pedersen m.fl. beskriver sammenhæng mellem selvledelse og stress, Ole Thyssen diskuterer det moderne stresskompleks, Mia Husted m.fl. beskriver deres erfaringer med projektet "Stop stress", Gitte Haslebo m.fl. beskriver et konstruktivistisk perspektiv, Nadja Prætorius skriver om forebyggelse og behandling af stress og traumer og Majken Matzau skriver bl.a. om at aflive myter om stress. Der er mange litteraturhenvisninger og kilder. Det er tydeligvis nogle af landets mest erfarne praktikere, der skriver om stress, med mange forskellige interessante perspektiver.

Der er så mange vinkler, der kobler mange retninger, og løsninger sammen, så det er svært at finde specifikke bøger, der ligner.

En meget nuanceret antologi, der giver nye perspektiver på stress, og den belyser i høj grad hvor komplekst emnet er.


Politiken

d. 18. Jan. 2014

By

By

Christian Graugaard

d. 18. Jan. 2014


Danske kommuner

Årg. 45, nr. 13 (2014)

By

By

Tom Ekeroth

Årg. 45, nr. 13 (2014)