Historicismen, en forkætret, ja foragtet arkitekturperiode. Den tid, hvor København sprængte sine rammer, voldene faldt og brokvartererne opstod. Grimme, elendige beboelseshuse, storladne bygninger uden eget liv, forvirrede sammenblandinger af tidligere tiders stilelementer, og så alligevel huse, som blev en del af kulturarven. En driftig, næsten for driftig tid, der fik nyt liv gennem udstillingen Storbydrømme i Rundetårn sidste år. Billedbogen af samme navn (også 2002) gengav et samtidigt, kalejdoskopisk billede. Her går udstillingens arrangør i dybden ved at gennemgå en række af tidens huse, store og mere ydmyge, stadig eksisterende og for længst nedrevne. Tekst, arkitekturtegninger, samtidige fotos og illustrationer fortæller om Universitetsbiblioteket, Nationalbanken (nedrevet), (det fhv.) Zoologisk Museum, Kommunehospitalet, Kartoffelrækkerne, Dagmarteatret (nedrevet), Cirkusbygningen, Botanisk Museum, for nu at nævne nogle få. Huse man kan finde beskrevet i større værker om Københavns arkitektur, men her ser i sammenhæng, i en præsentation som formår at bringe deres uomtvistelige kvaliteter, og ja, skønhed frem.