Digtsamlingens første digt hedder: "Der gik en engel gennem stuen" og handler om livets begyndelse, når et barn bliver født. Digtene fortælles i jeg-form af en ung kvinde og handler om den følelsesmæssige og overvældende oplevelse det er at føde et barn og blive mor. Digtene kredser om perioden, hvor moderens tætte kontakt med barnet skal ændres og brydes op af den ydre, omgivende verden. Digteren beskriver den lille og isolerede verden lige efter fødselen med ømhed, tæthed og omsorg for det lille barn, der opstår helt naturligt ved denne store begivenhed. Men på et tidspunkt skal moderen og barnet i kontakt med den almindelige verden, hvor barnet skal i pasning og moderen skal være ikke kun en mor men en kvinde igen, som det udtrykkes i digtet: "Pigen" med den første linje: "Jeg er begyndt at få øje på hende igen." Det sidste digt udtrykker klart, hvad det at få et barn har betydet for digteren og beskriver samlingens konkluderende livstolkning: "Øjeblikket er blevet længere/end selv den længste venten./Mellemtiden er gået i glemsel,/når dit baghoved hviler i min hånd." En brugbar digtsamling, der på en meget konkret og almen måde udtrykker, hvorledes værdierne i livet ændres, når man får ansvaret for et lille barn. Digtene kan læses af alle, men vil vække størst genklang hos de, der for første gang oplever at blive forældre til et lille barn.