Books / fiction for children / roman

Nynne og Karin og nye venskaber


Description


Nynne og Karin er bedste veninder. Men en dag kommer der en ny pige i klassen. Og pludselig snakker Karin ikke med Nynne mere!

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lotte Lykke Simonsen

2007

Piger på 8-9 år vil blive grebet af denne nye bog i serien af Carlsens stribede. Bogen kan både bruges til selvlæsning, men også som en lille let oplæsningsbog. En bog til de piger der gerne vil læse om veninder og problemer.

Bogen har et fængende omslag med et billede af de to veninder Nynne og Karin. Pigerne er bedste venner, indtil en ny pige kommer ind i klassen. Nu er Nynne pludselig tilovers, og hun finder i nød sammen med pigen Lone. Men da Karin så gerne vil være venner igen, er det pludselig Lone der står alene. Lige som i Guldagers bøger om Ignora, indeholder bogen mange aspekter, som vil være velegnede at reflektere over. Guldager kan noget fantastisk med sproget. I korte sætninger fortælles en både rørende, sød og alvorlig historie. Teksten ledsages af farverige naivistiske illustrationer af Melchior, som udvider historien på en meget elegant og fin måde. Stregen er let karikeret og giver flot liv til teksten, som har en lix på 13.

Der er tidligere udkommet seks andre bøger i den stribede serie, men det er den første bog med en klar pigevinkel. Denne bog har samme målgruppe som Sofiebøgerne af Jørn Jensen, men satsen er større og tekstmængden mindre og gør derved bogen lettere tilgængelig.

En charmerende og fængende pigebog for de 8-9-årige piger, der sikkert alle vil kende til bogens venindeproblematikker. Anbefales til både børne- og skolebiblioteker.


Politiken

d. 31. July 2007

By

By

Steffen Larsen

d. 31. July 2007