Forsynet med ægtemand nr. 2 (der ihvertfald holder i 12 år) samt sine 2 piger har forfatterinden nu slået sig ned på øen Vashon i Puget-sundet (hvis der ellers er nogen, der ved, hvor det er) under omtrent ligeså primitive forhold som i Ægget og jeg - bortset fra hønsene, altså. Heldigvis finder naboerne nåde for hendes blik, hvad der jo tager brodden af primitiviteten. Familielivet er næsten ligeså rodet som i hendes egen familie, hvor den energiske Mary stadig kører på med »Hvemsomhelst kan hvad-somhelst«, hvorfor den skikkelige Betty giver sig til at skrive sine bøger, som vi nu 20-25 år efter bliver velsignet med ny-udgaver af. Var det nu også nødvendigt?.