Debutdigte af en sikker debutant. Sproglig fantasi præger en bred, facetteret fortælling om livet, om at mødes og formes. For interesserede i ny dansk lyrik.
Anders Lee-Larsens debut er en digtfortælling om kærlighed og tab: "Du sidder stadig på englen, og drikker af spejlene./Du har taget øjenvipperne af, og lagt fregnerne /i den foldede avis./Kun kommaerne er/tilbage som croissanter./Det var her vi slog op(..)". En barndom på Mols med tilbageblik er afsættet for et væld af liv og skiftende stemninger.
Man mærker på ingen måde, at AL-L er debutant. Digtene oser af sprogligt overskud og nysgerrighed. Og dertil viser AL-L en fin beherskelse af de forskellige niveauer i den ambitiøse og dynamiske konstruktion, og at han har greb om sine forskellige digteriske virkemidler, der hele tiden rækker ud fra digterjeg'et til en omverden, der i den grad registreres og interagerer med hans person. Stilistisk veksles mellem de konkrete erindringsglimt til en mere lyrisk, abstrakt form til surrealistiske passager: "Der ligger fine fingre i posten og spræller/Landskabet bukker og ryster flod op//". En bemærkelsesværdig digtdebut, der fortjener udbredelse.
Man aner både Højholt og Turell, når de var både eksperimenterende og nybrydende. Der er også stilistiske referencer til den Simon Grotrian, der læste aktivt og kommenterende med under tilblivelsen af digtene her, inden han døde.