Books / nonfiction / kogebøger

Ønskebørns yndlingsretter - kys kræsenhed farvel


Description


Kostvejledning og kogebog for børnefamilier. Med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens 10 kostråd, gives anvisninger på at leve sundere og afskaffe kræsenhed hos børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. June 2014

By

By

Maria Björnsdóttir

d. 17. June 2014

Bogen Ønskebørns yndlingsretter : kys kræsenhed farvel er en kostvejledning og kogebog for børnefamilier. Med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens 10 kostråd, gives anvisninger på at leve sundere og afskaffe kræsenhed hos børn.

Bogen har en flot forside, der signalerer indholdet godt. Først følger en indledning med anvisninger på, hvorfor det er vigtigt at komme kræsenhed til livs og følge sundhedsstyrelsens kostvejledninger. Derefter kommer der nogle kapitler med gode råd til at skabe hyggeligt samvær om madlavningen, komme ulvetimen i forkøbet, og leve sundere. Derefter følger en gennemgang af kulhydrater, kostfibre, proteiner, fedtstoffer og vitaminer. Hvad deres forskellige egenskaber er og hvilke fødevarer man skal spise, for at få netop dette. Der er endvidere ca. 20 sider med vrøvlerim baseret på de 10 kostråd. Derefter en lang række opskrifter på alm. hverdagsmad, både den der er hurtig at lave og den der tager lidt længere tid. Bagerst nogle kapitler betegnet "kun for forældre", med en sundhedsplejerske, en psykolog, en ernærings- og husholdningsøkonom, samt en speciallæges gode råd til en sundere hverdag. Der er et foto af alle retter færdig tilberedte. Intet register, men en god indholdsfortegnelse.

Claus Meyer udgav fornylig bogen Meyers mad til små og store som også har til formål at komme kræsenhed til liv og give børnefamilierne anvisninger på sundere retter.

God bog til børnefamilierne, der ønsker inspiration og vejledning på at leve sundere.