Østfrisisk morder

Fire døde og fire drabsmetoder. Det er, hvad Ann Kathrin Klaasen står overfor i sit job som kommissær i byerne Norden og Aurich i Østfrisland. De myrdede var alle medlemmer af Regnbue-foreningen - en forening, der drager omsorg for handicappede og deres pårørende. Er gerningsmanden ude på at udslette hele foreningen? For læsere af krimier.

Kommissær Ann Kathrin Klaasen er for nylig blevet forladt af sin mand, som har taget deres fælles søn med sig. Ann Kathrin er tynget af sorg og skyldfølelse, men er tvunget til at koncentrere sig om sit arbejde, da en seriemorder begynder at slå medarbejdere fra Regnbueforeningen ihjel én efter én. I Regnbueforeningen møder hun den mentalt handicappede Sylvia Kleine, som hun får et tæt forhold til. Men der er noget, der ikke stemmer.

Sidehistorien om kommissær Ann Kathrin Klaasens smuldrende privatliv er den del af fortællingen, der fungerer bedst i "Østfrisisk morder". Som læser fatter man sympati for den kvindelige kommissær. Generelt er spændingskurven dog ikke særlig høj. Det er ikke svært at regne ud, hvem morderen er, hvilket er ærgerligt i en "Who done it"-historie. Sproget virker ofte gammeldags og konstrueret, og det forstyrrer læsningen.

Andre krimier med kvindelige politikommissærer er for eksempel Michael Katz Krefelds serie om Cecilie Mars, hvor 1. bind er Mørket kalderTidevandet og Matt Brollys Louise Blackwell-serie, hvor 1. bind er TidevandetAndre krimier med kvindelige politikommissærer er for eksempel Michael Katz Krefelds serie om Cecilie Mars, hvor 1. bind er Mørket kalder og Matt Brollys Louise Blackwell-serie, hvor 1. bind er .

Read the full assessment